En forespørgsel om en gravid rotte på facebook blev startskuddet til at jeg fik lov til at overtage smukke skønne "Affe" og hende babyer. Tidligere ejer havde først Thor, og da de ville give ham en kammerat gik de tilbage til dyrehandleren for at få n bror fra same kuld til Thor. Det var desværre ikke en bror de fik, men en søster. Jeg skrev at jeg gerne ville overtage de små, da tidligere ejer fandt det temmelig overvældende at stå med et kuld, når de egentlig bare havde forventet at de havde 2 drenge. Sara skrev til mig søndag aften at Affe havde født og jeg hentede hende og kuldet hjem dagen efter. Affe er en rigtig god mor og selvom hun ikke kendte mig, fik jeg allerede ved afhentning lov til at nusse hende og kigge til ungerne uden af hun stressede.
I løbet af mandag aften kiggede jeg til de små for at se hvor mange der var der og kigge på kønsfordelingen. Heller ikke der så Affe nogle problemer i at jeg kiggede på de små. Der lå 10 fine rejer i reden med flotte mælkemaver. Der var en af pigerne der var MEGET lille, og jeg var i tvivl om hun ville overleve. Ganske rigtig så fandt jeg hende død i reden her på 3. dagen. Så nu er der 9 tilbage. 2 piger og 7 drenge.
OBS!
Når ungerne er klar til at blive solgt bliver de solgt på min kontrakt. Da forældrene med stor sandsynlighed er søskende vil evt avl være meget begrænset. Jeg kommer til at holde MEGET øje med hvordan de udvikler sig.